Startpublicering.nu fik responsive webdesign
Se her, hvordan en ellers traditionel hjemmeside er tilpasset, så den præsenterer sig flot på både computer, tablet og smartphone.
Det er ikke nogen hemmelighed, at flere og flere lander på din hjemmeside fra en anden enhed end en pc. Hvis din hjemmeside ikke er tilpasset smartphones eller tablets, kan det gøre oplevelsen mere uoverskuelig, da man hele tiden skal zoome ind og ud for at danne sig et overblik.
Med responsive webdesign tilpasser din hjemmeside sig til skærmstørrelsen på den enhed, du åbner siden fra. Typisk er der lidt mindre indhold på den mobiloptimerede hjemmeside, og selve designet er lidt anderledes, så det er nemmere for brugeren at navigere rundt. Fordelen ved responsive webdesign er, at du kun skal udvikle og vedligeholde på én hjemmeside, som bliver tilpasset de enkelte enheder.
Hvis du vil have tilpasset din hjemmeside til alle skærmstørrelser, er det en god idé allerførst at klarlægge, hvordan din hjemmeside skal se ud på mobil, og så skalere op i stedet for at skalere ned. I den sammenhæng, skal du gøre op med dig selv, hvilket indhold der er vigtigst, og hvad du kan ”nøjes” med kun at have på den fulde version af siden.
Hvis du vil høre mere om, hvordan du får en hjemmeside med responsive webdesign, så tøv ikke med at kontakte os.